BEVAR DAGPLEJEN

Jeg tror, at mange forældre vil synes, at det er et stort tab for det danske samfund, hvis Dagplejen ophører med at eksistere.

Jeg har været utrolig glad for vores Dagplejer, og mener, at dette har givet en god start i livet for mine 2 børn.

Min ældste datter på nu 4 år gammel, har haft så stor gavn af at have haft en dagplejer frem for en stor børnehaveflok omkring sig, da hun havde brug for faste og kærlige rammer. Hendes dagligdag i den børnehave hun nu går på, rummede 21 børn på en stue og til 1 voksen, og dette var en meget turbulent tid for hende, og jeg er sikker på, at hvis hun ikke havde været hos Dagplejeren først, og blevet rustet til denne store omvæltning, som det nu er, at være sammen med 20 andre børn en hel dag, så havde hun nok ikke trives så godt, som hun gør i dag.

Dagplejerens kendskab til min datter var helt igennem en fordel, og hun kunne se, når min datter havde en dårlig dag, var træt eller havde behov for ekstra opmærksomhed. Jeg er overbevist om, at det kendskab og tid som Dagplejeren har til hvert barn, er noget sværere for en pædagog i en stor børnehaveflok.

Min dreng på snart 2 år, går hos samme dagplejer som min datters, og det er simpelthen guld værd. Jeg føler mig tryg og glad, når jeg aflevere min dreng om morgenen, og ved bare, at der vil blive taget hensyn til hans behov. Det vigtigste er dog, at min dreng han trives, og det gør han. Han er super glad for at blive afleveret, og han opnår en masse kontakt og læringsprocesser, når dagplejeren kun skal koncentrere sig om 4 børn, og ikke 20.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi forældre i vores samfund har en finger med i spillet om, hvor vi gerne vil placere vores børn. Da børn er vidt forskellige, og med forskellige behov. Jeg mener ikke løsningen er, at samle alle børn på store institutioner, da dette absolut ikke er til gavn for vores børn.

Med venlig hilsen

Tina Mertz