Dagplejen i Næstved kommune- Et fantastisk tilbud.

 

I 2013 blev jeg mor for første gang. Det var en stor følelsesmæssig ændring med mange nye dejlige bekymringer. Min mand og jeg var overbevidste om at den lille ny skulle gå i vuggestue, fordi der mente vi at der var det bedste tilbud. Tænkte at så var vi sikret en god udvikling m.m.

Vi kendte ikke så meget til dagplejeordningen. Vi endte med at få en dagpleje plads, da der ikke var ledige vuggestue pladser. Allerede fra dag 1 viste det sig, at det vi i starten betragtede som uheldigt viste sig at være heldigt.

Vi er hos dagplejemor Vinnie i Gelsted.

Dagplejen er et unikt sted, hvor man tilbyder et lille miljø hvor ens lille barn kan udfolde sig, hvor der tages hensyn til individuelle behov, men hvor der samtidigt er fokus på udvikling og socialisering med andre børn. Både i den lille gruppe som dagplejemoren selv har, men også i større sociale sammenhæng, som i Blomsterhuset, hvor dagplejen mødes med andre dagplejer og deres børn.

Jeg har i dag 2015 en dejlig dreng som er i rivende udvikling, og hvor jeg med en god mavefornemmelse kan aflevere mit barn i dagplejen uden bekymringer.

Dagplejen er for os, en institution som aldrig må nedlægges eller beskæres, fordi de giver vores børn noget helt specielt.

Nemlig OMSORG for den enkelte og forældre der er rolige og kan passe deres job, fordi de ved deres børn bliver passet godt.

Dagplejen søger for udvikling. Barnet rykker sig, og lærer at være social, men også at være omsorgsfuld og blid.

Et eksempel på en dag i dagplejen for vores dreng.

Vi afleverer til Vinnie, som står med åbne arme og giver et knus til vores lille dreng. Børnene kommer gående over til ham med legetøj, og jeg kan gå ud af døren med trygheden om at han er det rette sted.

Vi har aldrig prøvet at have en dreng der græd når vi afleverede. Han er altid glad for at skulle derned. Han er tryg. Det gør os tryg som forældre.

Når vi henter, hører vi omkring hans dag. Hvad har han spist, hvad/hvem har han leget med. Hvilke motoriske udfordringer har han haft i dag.

Hver dag, beskrives gode dage hvor der er sket en ny udvikling, hvor jeg ved at dagplejeren har været der og støttet ham i hans udvikling.

Vi må ikke glemme at vores små børn er i rivende udvikling og det der sker for dem i denne alder, er afgørende for hvordan de vil klare sig fremadrettet som voksne.

Derfor, selvom der er faldende børnetal i Næstved kommune, er det efter min overbevisning ikke en mulighed at beskære i dagplejepladser eller i pædagog antallet i vuggestuerne m.m. (der er sparret i forvejen), for det kan ende med at blive dyrere for kommunen senere hen.

Der er behov for gode tilbud af institutioner som dagplejer, hvor der er individuelle hensyn og hvor udvikling og omsorg går hånd i hånd.

Næstved kommune burde sætte en ære i at være stedet, hvor vores børn bliver taget sig godt af, hvor man ikke sætter ”besparelse” før velfærd-omsorg.

Med venlig hilsen Mor og Sygeplejerske Mie

Seneste artikler